
Alle vore automatikker har selvfølgelig elektronisk kraftbegrænsning, det betyder at mærker porten modstand stopper den. En smart detajle ved Hörman automatik er at sikkerheden også virker når porten kører opad. Vi kender nok alle nogle opfindsomme børn som syntes det kunne være sjovt at køre med op.
Her er vores luksusmodel af en garageport automatik "Supramatic". Den kører 50% hurtigere (22cm/sek) end en standard portautomatik. Den har mange programmeringsmuligheder, f.eks. har den et ekstra endestop indbygget, således at hvis der er meget fugtigt i jeres garage vil porten stoppe ca. 10 cm over gulvet og dermed skabe ventilation. V.h.a. et ekstra relæ kan den give af og tilbagemelding til tyverialarm. Ja mulighedere er mange og der følger selvfølgelig en dansk vejledning med.
Her er vores standard bud på en pålidelig garageport åbner. Vi kører altid med en lang stang altså ikke nogle samlinger, selve trækket foregår vha. en vedligeholdelsefri tandrem. Den kan selvfølgelig sammensættes med hele vor tilbehørsprogram af sendere og kodetastaturer.
Tüv godkendt løftesikring betyder at porten låser rent mekanisk hver gang den lukker. Tidligere brugte man cykelkæder til at trække porten op og ned, idag er det en vedligeholdelsesfri tandrem ligesom på en moderne bil. Det giver en meget lydsvag motor der ikke skramler. Vi siger ofte at sammenlignet med en bil der står i gear har Hörmann´s automatik også trukket håndbremsen.
Automatikken i centrum af porten giver en jævn portkørsel og er dit gulv lidt skævt kan automatikken (fordi den sidder i centrum) presse porten helt ned mod gulvet. Den kan dog også sideforskydes hvis der er en loftlem i vejen. Garageporten med automatik fylder 11,5cm ned fra dit loft.
